Spring til indhold

CASE: TPA solutions – Innovativt partnerskab skaber ny virksomhed 

 

TPA solutions leverer løsninger inden for netværk og alarm- og låsesystemer. For blot tre år siden var virksomheden kun en ide på tegnebrættet hos iværksætter og innovationsekspert Jacob Munk, men i dag er TPA solutions totalleverandør af sikringssystemer og elinstallationer i både Danmark og i udlandet. 

Fakta om TPA solutions:
  • TPA solutions installerer og vedligeholder it- og datanetværk og sikkerhedssystemer i Danmark og udlandet
  • Bag virksomheden står IPA innovation, De Blå Låsesmede og EL-Service, som er gået sammen i et partnerskab
  • IPA innovation har stået for opbygningen af virksomheden samt TPA-portalen, som er et unikt projektstyringsværktøj i branchen

Start af virksomheder og udvikling af nye forretningskoncepter er omdrejningspunktet for IPA innovation.

Da Jacob Munk, Morten Louw Nielsen og Rasmus Rønne i 2020 besluttede at forene deres kræfter, var det den fælles interesse for at se arbejdspladser vokse frem og ideer blive til virkelighed, som samlede dem.

Jacob Munk, innovationsekspert hos IPA innovation, siger:

”Vi er en katalysator for innovation, og det skaber nye virksomheder og dermed nye muligheder for mennesker og for samfundet. Partnerskaber og samarbejde er vejen frem, for ved at forene forskellige kompetencer kan man nå længere sammen end hver for sig.”

Derfor ligger det i IPA innovations DNA, at man ikke ”bare” indgår i et leverandør-kundeforhold. IPA innovation ser sig selv som sparrings- og samarbejdspartnere, som sikrer, at en god ide bliver omsat til et produkt eller en ydelse.

Dette er TPA solutions et godt eksempel på.

TPA-portalen, som IPA innovation har udviklet, er et projektstyringsværktøj , der er særegent for branchen, og som giver fordele for både TPA-medarbejdere og for kunderne.

Partnerskab skaber nye muligheder

Når virksomheder og organisationer skal have installeret netværk og sikre deres lokaler og bygninger med de nyeste alarm- og låsesystemer, er der tale om komplekse løsninger, som involverer både elektrikere, låsesmede og sikringsteknikere.

Som kunde er det en fordel med én leverandør, der kan varetage hele processen fra afklaring af behov til endelig implementering, men for den enkelte håndværkervirksomhed kan det være vanskeligt at imødekomme dette.

 

Derfor opstod ideen til TPA solutions – Jacob Munk så behovet, og IPA innovation gik i gang med at bygge en ny type af virksomhed op inden for sikkerhedsbranchen. El-service og De Blå Låsesmede blev inddraget som partnere og som leverandører af kompetencer inden for it- og datanetværk, alarmer og adgangskontrol. Om partnerskabet siger Jens Weywadt, indehaver af El-service:

”Hos El-Service har vi altid ønsket at gå nye veje, for det er nødvendigt at være på forkant med udviklingen for at bevare en sund forretning. Derfor var det oplagt at gribe chancen, da IPA innovation udviklede et nytænkende forretningskoncept. Som partner i TPA solutions har El-Service fået adgang til et marked, som vi ellers ikke ville have kunnet få del i. Det har styrket os. ”

Konsulenter i virksomhedsopbygning

IPA innovation har været drivkraften i udviklingen af TPA solutions fra abstrakt ide til konkret virksomhed med foreløbig 16 medarbejdere og flere på vej.

Holdet bag IPA innovation har leveret ressourcer til at starte virksomheden og bygge den op med forretnings- og finansieringsplan, rekruttering, forhandling om leverandør- og partnerskabsaftaler, mv.

Rasmus Rønne er digitaliseringsekspert i IPA innovation, og han siger om dette:

IPA bygger nye virksomheder op
Forretningsudvikling og opbygning af nye virksomheder er kernen i IPA innovations arbejde.

”Vi er ikke et traditionelt it-konsulenthus, man hyrer for at få udviklet et stykke software. Vi er lige så meget forretningsudviklere og iværksættere som it-eksperter, som ser på selve forretningspotentialet. It og teknologi er midlerne til at indfri dette potentiale, og hvis der er grundlag for det, kan vi også være aktøren, der står for de processer og praktiske tiltag, der skal til for at opbygge en virksomhed fra bunden.”

It og digitalisering som fundament for innovation

Som en del af arbejdet med at bygge TPA solutions op, har IPA skabt en digital platform til håndtering af TPA solutions forskelligartede opgaver, som spænder over både projektering, udførsel og teknisk support.

I TPA-portalen er det nemt for kunderne at oprette sager og bestille leverancer.

Udfordringen er at holde styr på de forskellige projekter og sikre, at informationer bliver delt mellem de relevante personer. Her kommer TPA-portalen ind i billedet. Kort fortalt er TPA-portalen et online-værktøj, hvor leverancer og supportsager bliver oprettet, og projektledere kan kommunikere med kunden og videregive informationer om for eksempel fragt og materialer.

Dermed kan TPA solutions tilbyde et værktøj, som lignende virksomheder i branchen ikke har. Værktøjet sikrer en smidig og effektiv håndtering af opgaverne for både TPA solutions’ medarbejdere og for kunden. Morten Louw Nielsen, partner og løsningsansvarlig hos IPA innovation, forklarer:

”Vi kortlagde arbejdsgangene fra start til slut – lige fra kunden beder om en løsning, til opgaven er udført. Det var oplagt at digitalisere arbejdet, for det ville skabe overblik og spare tid. Portalen er et godt eksempel på, hvordan it og digitalisering kan anvendes som fundament for innovation og understøtte nye forretningsmuligheder.”

IPA innovation har kortlagt TPA solutions' arbejdsprocesser, så alle opgaver er beskrevet og bliver løst ensartet og på den mest effektive måde. Det har betydet, at administrationen er blevet digitaliseret og sikrer overblik og nem projekstyring for både TPA solutions' medarbejdere og for kunderne.

Fra dansk start up til virksomhed med opgaver i hele verden

Den tredje partnervirksomhed, De Blå Låsesmede, som står for den faglige ekspertise inden for adgangskontrol og alarmer i TPA solutions, kan også se fordelen i at være innovativ og åben over for nye måder at drive forretning på. Per Vodstrup, indehaver af låsesmedsvirksomheden, siger:

”Kombinationen af vores forskellige fagligheder betyder, at vi kan tilbyde vores kunder ydelser og løsninger, der kommer hele vejen rundt om deres behov, og TPA-portalen er et vigtigt værktøj i den forbindelse. Partnerskabet i TPA solutions har betydet nye muligheder for os.”

Blandt andet har partnerskabet resultatet i, at TPA solutions har vundet et stort udbud vedrørende installation af it- og datanetværk samt alarm- og adgangskontrol. Virksomheden er dermed nået langt på kun tre år – men vækstpotentialet er stadig stort, selv om medarbejderne allerede har været i så forskellige lande som Belgien, USA, Serbien, Burkina Faso og Colombia.

Du kan læse mere om TPA solutions på tpa-solutions.dk

Vil du vide mere om, hvad IPA innovation kan gøre for din virksomhed?

Bag IPA innovation står:

IPA innovation - Morten Louw Nielsen

MORTEN LOUW NIELSEN

Partner og løsningsansvarlig

IPA innovation - Rasmus Rønne

RASMUS RØNNE

Partner og digitaliseringsekspert

IPA innovation - Jacob Munk

JACOB MUNK

Partner og innovationsekspert