Fakta om Iveco Danmark A/S:
- Iveco Danmark er en del af den verdensomspændende koncern Iveco Group, som udvikler, producerer og sælger varevogne og lastbiler i hele verden
- I Danmark er der 24 certificerede forhandlere og 30 autoriserede serviceværksteder fordelt over hele landet
- Udover produktion og salg tilbyder Iveco også en række serviceydelser i form af service- og reparationsaftaler
- OQS-systemet anvendes af Iveco hele Norden, men også hovedkontoret i Torino er opmærksomme på det og kan se dets fordele. Systemet har ca. 150 daglige brugere
En varevogn eller lastbil er et meget håndgribeligt produkt, som er nemt at forholde sig til, men det betyder ikke, at det er nemt at fremstille og sælge. Tværtimod: Mange forskellige mennesker og afdelinger er involveret, når en bil bliver bestilt, produceret og solgt til kunden.
Sammen med IPA innovation har den danske afdeling af Iveco udviklet et system, der kan håndtere kompleksiteten i at fremstille og sælge bilerne. Systemet bruges af Iveco i Danmark, Norge, Sverige og Finland, men har vakt opsigt i hele koncernen på grund af den store effektivitet, det har medført. Alle, lige fra leverandører til sælgere, mener, det er enestående hjælp for dem i deres arbejde.
Bent Brandt Andersen, Logistics and Sales Supporter Manager Nordics & Baltics, siger:
”Vi har et styringsværktøj, som gør det nemt at følge bilen fra start til slut og se, hvornår den er solgt, og hvornår den skal på værksted. Det er et rigtig godt system, som alle har taget godt imod.”
Niels Jørgensen, Bus Logistic & Sales Support Manager, supplerer:
“Leverandørerne siger, at den måde, vi leverer information til dem på, er unik. De får alt, hvad de skal bruge, på en enkel måde. Vi laver en opbygningsplan til dem, så de ved, hvad de skal bygge, hvornår bilen kommer til dem og hvilken pris, der er aftalt. Alle i hele kæden ved, hvad de kan forvente.”
Fra blyant og papir til OQS
Iveco’s system hedder Order Quotation System – OQS. Det er i samarbejde med Morten fra IPA innovation blevet udviklet gennem 20 år i takt med, at den teknologiske udvikling har gjort det muligt at digitalisere mere og mere.
Så fra i starten af 00’erne at have arbejdet med blyant og papir har Iveco nu en digital platform, hvor alle arbejdsgange er samlet digitalt.
I praksis betyder dette, at når sælgere og forhandlere har solgt en bil, taster de ordren i OQS og dermed bliver produktionen af bilen sat i gang. De kan med det samme bestille komponenter og dermed bygge bilen, som kunden ønsker den, med lad, kran, indvendig beklædning, osv.
Bent Brandt Andersen siger:
”Det sparer salgsafdelingen mange timer, at sælgerne har alle informationer inde i systemet og bare skal trykke på en knap for at bestille den bil, kunden vil have. Det er ret unikt, at man ikke skal ringe rundt til leverandører for at høre, hvornår de for eksempel kan levere en kran.”
Et kvantespring for Iveco
Det er dog ikke kun salgsafdelingen, men flere afdelinger, som produkt, marketing, finans og eftermarked, som har gavn af OQS.
For eksempel er det en stor fordel for marketingafdelingen, at GDPR-lovgivningen er integreret i systemet. På den måde er medarbejderne sikre på, at de overholder reglerne for, hvem de må henvende sig til, og de optimerer deres mulighed for at genere leads og bevare tidligere købere som kunder. Og i finansafdelingen kan controllerne se, hvor mange ordrer, der endnu ikke er blevet faktureret, hvilket giver et godt overblik over, hvad Iveco kan forvente i indtjening.
Som en del af en international koncern skal Iveco Danmark også levere daglige rapporter til hovedkontoret i Torino ud fra forskellige parametre og områder. Det har OQS også gjort meget nemmere, fordi systemet indeholder alle de informationer, der er nødvendige i den forbindelse. Om dette siger Niels Jørgensen:
”Vores hverdag er blevet meget nemmere de sidste 10-15 år, og systemet har været et stort kvantespring i forhold til afrapportering. Vi har udviklet det, så vi hurtigt og enkelt kan udtrække de data, vi har brug for.”
Stort udviklingspotentiale og ingen begrænsninger
Udover at OQS er en digital platform, som alle afdelinger kan bruge internt til egne formål, er det også et godkendelsessystem, der går på tværs i organisationen. Det vil sige, at en ordre ikke bliver igangsat, før den er godkendt af alle implicerede, så eventuelle fejl bliver rettet inden levering til kunden.
For eksempel kan en sælger ikke give en ekstraordinær rabat, uden en salgschef har godkendt det, og det er heller ikke muligt at lave en fejl i opbygningen ved for eksempel at sætte en stor en kran på en lille bil. Det vil blive afvist i systemet.
OQS sparer dermed både tid og gør medarbejdernes opgaver nemmere og sikrer en smidig proces fra start fra start til slut med god kvalitet i outputtet og god service for kunderne til følge. Men selv om OQS allerede har medført store effektiviseringer for Iveco betyder det ikke, at samarbejdet med IPA innovation er slut. At være digital kræver, at man hele tiden tilpasser sig ændrede vilkår og muligheder, siger Bent Brandt Andersen:
”Lige nu er vi godt dækket ind, og vi har en god platform. Men vi har hele tiden gode ideer, og for mig at se, er der igen begrænsninger, for IPA innovation forstår vores forretning og er en god sparringspartner i forhold til at udnytte de digitale muligheder.”