Vi søger:
Erfaren Full-stack .Net webudvikler til fuldtidsjob
Elsker du at nørde med udviklingen af it-løsninger, der har fokus på kundernes behov, og er du træt af at køre langt for at komme på arbejde?
Så har vi måske det helt rette job til dig på Midtsjælland.
Om stillingen
Vores opgaver bliver flere og flere, og vi har brug for en medarbejder mere til en nyoprettet stilling.
Som udvikler skal du sammen med resten af holdet hjælpe vores kunder med skræddersyede løsninger,
der gør deres arbejde nemmere og øger effektiviteten.
Du kommer til at arbejde med udviklingen af nye applikationer og opgraderingen af vores kunders løsninger. I et mindre team deltager du i forskellige projekter, der spænder bredt fra indledende behovsanalyse, softwareudvikling og idriftsættelse. Du får ansvaret for egne opgaver, men altid i tæt samarbejde med dine kolleger.
Arbejdssted
IPA innovation
Nørregade 8
410 Ringsted
Hvem er du?
Du har en solid baggrund som .Net udvikler, og det er en fordel, hvis du har erfaring som it-konsulent
eller andet med kundekontakt.
Som person er du detaljeorienteret med en logisk og analytisk tilgang til opgave- og problemløsning. Du skal være villig til at lære nyt og hurtigt kunne sætte dig ind i nye arbejdsområder, da vi lægger vægt
på at bruge de rette værktøjer til en given opgave.
Det er vigtigt for os, at du kan tænke kundeorienteret og formår at omsætte din faglighed til løsninger,
der kommer hele vejen rundt om kundernes behov. Du skal med andre ord have forståelse for deres
forretning og deres arbejde.
Derudover forventer vi, at du:
• Har mere end to års erhvervserfaring som webudvikler
• Har arbejdet indgående med både C#, .Net, JavaScript og SQL
• Er tilhænger af prototyping som udviklingstilgang
• Har solidt kendskab til Microsoft Cloud løsninger og Microsoft Azure; -AD, -Application
service, -Database
• Har gode dansk- og engelskkundskaber, både skriftligt og mundtligt
• Kan sikkerhedsgodkendes af PET
Det er en fordel, hvis du:
• Er fortrolig med Microsoft/Office 365
• Har arbejdet med CI/CD (Devops pipelines og releases)
• Har udviklet et projekt med Entity Framework
• Har arbejdet med Vue.js
• Har erfaring med software arkitektur design
• Kender til GDPR og ISO27001 samt NIS2
Hvem er vi?
IPA innovation har adresse i Ringsted tæt på motorvej og station og er en virksomhed, hvor der
hele tiden opstår nye ideer og opgaver.
Adressen deles med TPA solutions, som er vores søstervirksomhed. TPA solutions leverer
sikkerhedsløsninger og tekniske installationer i hele verden, og du får derfor mange gode kolleger med
forskellige baggrunde og profiler.
Vi er en organisation, hvor vi arbejder på tværs af vores individuelle kompetencer og lægger vægt på at
kunne supplere hinanden.
Fagligheden og ambitionsniveauet er højt, men vi lægger også stor vægt på, at det skal være sjovt at gå
på arbejde. Der bliver lavet frokost til os hver dag, som vi spiser sammen med kollegerne fra TPA
solutions, og der er altid tid til en snak ved kaffemaskinen, og indimellem tager vi også en dyst i
bordfodbold eller padel.
Vi har flekstid, og hjemmearbejdsdage kan arrangeres efter aftale. Derudover har vi selvfølgelig
pensionsordning og sundhedsforsikring.
Sådan søger du:
Send en motiveret ansøgning og et CV med beskrivelse af erfaringer og relevante kvalifikationer til hr@ipa.dk.
Ansøgningsfrist
Vi indkalder løbende til samtale og ansætter, når vi har fundet den rigtige kandidat, så send din ansøgning hurtigst muligt.
En arbejdsplads for alle
IPA innovation arbejder med at optimere og skabe nye virksomheder ved at bruge it og teknologi til at finde på nye løsninger og forretningsmuligheder.
Det er teknologien, der er udgangspunktet, men det er altid med mennesket i centrum – og det gælder også for IPA som arbejdsplads.
Vi har en høj faglig stolthed, men det må gerne være sjovt at gå på arbejde, og det skal være muligt at kombinere jobbet med familieliv og fritidsinteresser.
Vores kompetencer og profiler er meget forskellige, og det skaber en god synergieffekt i arbejdet med at udvikle de bedste løsninger for vores kunder.
Om at arbejde hos IPA innovation
Vi arbejder med forretningsudvikling og effektivisering af arbejdsprocesser ved hjælp af it og digitalisering.
Som medarbejder hos os er du med til at levere løsninger, hvor der er fokus på brugerne af de løsninger, vi leverer, og hvor vi hele tiden har øje for de muligheder for nye produkter og ydelser, som teknologien kan være med til at skabe.
Vi lægger vægt på at være en arbejdsplads, hvor vores medarbejdere oplever faglige udfordringer samtidig med, at der er plads til familieliv og fritidsinteresser. Derfor har vi flekstid og mulighed for hjemmearbejde efter aftale.